Clemens Advokater

Kunde

Clemens Advokater

Skt. Clemens Stræde 7

8000 Aarhus C

Arkitekt

Lars Vejen

Løsning

Totalindretning af køkken.
Totalindretning af kontor.

Årstal

2019

Clemens Advokater ønskede mere plads i køkkenet samt optimering af inventar, som gav flere funktionelle muligheder. Derudover trængte kontorlokalerne til en forbedring i forhold til arbejdspladser men også sikker opbevaring af dokumenter og sagsmapper. Indretningen blev skabt i samarbejde med arkitekt og designer Lars Vejen. Specialinventar samt løse møbler blev leveret af JENSENplus.

  • ”Vi er meget tilfredse med den indretningsløsning, som arkitekt Lars Vejen har forslået i forbindelse med vores nye totalindretning af kontor og køkken. Den nye kontorindretning har medført, at vi udnytter vores kontorarealer meget bedre end før. Derudover har de møbler, som JENSENplus har leveret, ændret lokalerne markant, så de nu fremstår harmoniske og velorganiseret. Den nye køkkenindretning har forandret rummet således, at der nu er plads til væsentligt flere personer end før med en møblering, der passer til det aktuelle brug af køkkenet. Vores samarbejde med både Lars Vejen og JENSENplus har fungeret upåklageligt. Igennem hele processen er der blevet leveret med korte tidsfrister, og det har været en stor fornøjelse. JENSENplus har samtidig overholdt leveringsterminer og har været hurtige til at tage hånd om de få ting, der opstod efter levering.”

    Erik Hollensen Advokat (H) & partner, Clemens

Stregtegning af ny køkkenindretning, Lars Vejen

Specialinventar i køkken

I køkkenet var der behov for mere plads, så flere kunne benytte køkkenfaciliteterne samtidig. Der blev designet forskelligt specialinventar – alt sammen med det udgangspunkt at øge funktionaliteten og udnytte rummets kvadratmeter på bedste vis.
Designudtrykket er holdt i rene lyse nuancer med egelister.

Resultatet blev

  • Ny koldtvandsbeholder integreret i samme skab som kaffemaskine
  • Rulleborde med plads til opbevaring af fx service, som nemt kan flyttes rundt i lokalet
  • Flere spisepladser til ansatte
  • Skydelåger på endevæggen der elegant skjuler ekstra opbevaring. Skydelågerne kan samtidig bruges som whiteboard og baggrund for projekter.

Se det færdige resultat af køkkenet her:

Indretning af advokatkontor med BLACKBOX Storage og BLACKBOX Workdesk 2.0

BLACKBOX Workdesk 2.0 – en hyldest til den simple designform

Skrivebordet skiller sig ud med sit dynamiske udtryk, der især ses på skrivebordets stel. Det højdejusterbare stel giver et fint modspil til det ellers klassiske advokatkontor hos Clemens.

Når skrivebordet hæves i højden, vil bordpladen bevæge sig ind mod brugeren, hvilket giver en rigtig god arbejdsposition.

BLACKBOX Workdesk 2.0 tilbyder et væld af detaljer, som er med til at øge effektiviteten og gøre arbejdsstillingen mere behageligt. Bordpladen har plads til at skjule ledninger fra computerskræm samt mulighed for at få monteret en lyddæmpende akustikvæg. Med sine mange funktioner og dynamiske design er BLACKBOX Workdesk et arbejdsbord, som holder kadencen i mange år.

BLACKBOX Storage – et praktisk og elegant opbevaringsmodul

Som supplement til det eksisterende kontormiljø blev der tilføjet nye opbevaringsmuligheder i form af BLACKBOX Storage. Et opbevaringsmodul med plads til hængemapper der kan låses sikkert af. Derudover er alle reolerne produceret i egefinér, som er med til at give kontormiljøet et varmt udtryk og et langtidsholdbart design.

Under reolen er der monteret fire hjul, som gør, at den nemt kan følge med rundt i bygningen ved behov for fornyelse af indretningen. De fire hjul kan låses, så reolen står ekstra skridsikkert.

  • “Mit arbejde med ombygning, design og ny indretning for Clemens Advokater, har været i et forholdsvist kort og intenst forløb uden meget tid til den klassiske detaljeprojektering. Det var derfor afgørende at samarbejde med en agil og bredt arbejdende leverandør af både specialinventar og møbler. JENSENplus har leveret et fantastisk team af disse forskellige kompetencer og sikret en enkel og løsningsorienteret dialog gennem hele forløbet”

    Lars Vejen Arkitekt

Nysgerrig på hvad vi kan hjælpe dig med?

Kontakt os

Send os en mail, og vi vender hurtigst muligt tilbage.