Tavler og whiteboards til din arbejdsplads

Med en god tavle eller et klassisk whiteboard er det muligt at folde kreative idéer ud gennem kruseduller og skriblerier. Tavler og whiteboards kan desuden bruges til at brainstorme på møder samt til at illustrere månedens salg eller den kan anvendes som vægkalender.

En tavle eller et whiteboard er derfor undværlig, hvis du skal skabe et overskueligt system og holde orden, som er let at forholde sig til i arbejdsmæssige sammenhænge.

En tavle og et whiteboard har mange funktionelle anvendelsesmuligheder.

Nogle af fordelene ved tavler og whiteboards er bl.a.:

– En praktisk visuel huskeliste for alle kollegaerne på arbejdspladsen

– Et Nemt undervisningsredskab som hurtigt kan trækkes frem og gemmes væk

– Din bedste ven i forbindelse med præsentationer, som gør dit oplæg visuelt og levende

– Et redskab du kan bruge til møder, hvor du skal forklare og skitsere

Tavler og whiteboards i forskellige størrelser, former og farver

Hos JENSENplus har vi samlet nogle af de bedste tavler og whiteboards til dig, som du kan lade dig inspirere af. Mange af vores tavler og whiteboards fås i forskellige størrelser og et væld af flotte farver. Derved kan du let bruge tavler og whiteboards som en aktiv del af din kontorindretning. Alle vores tavler og whiteboards kan benyttes i kontormiljøet og i det private hjem. Vores sortiment af tavler og whiteboards dækker både tavler, som er magnetiske og whiteboards med hjul.

Whiteboards med og uden hjul

Du har mulighed for at vælge mellem whiteboards med og uden hjul i vores sortiment hos JENSENplus. Vælger du et whiteboard med hjul, har du mulighed for nemt at flytte whiteboardet rundt i lokalet. Ofte er tavler med hjul også vendbare, hvilket er praktisk, hvis du løber tør for skriveplads. Vælger du et whiteboard, som er vendbart og mobilt, kan du fastlåse hjulene, så whiteboardet ikke skrider, når du benytter det.

Du finder dette whiteboard med vippefunktion fra Lintex i vores sortiment:

 

Langtidsholdbare magnetiske glastavler

Falder valget på en magnetisk glastavle, har du et utal af muligheder i forhold til at vælge farver og størrelser. En magnetisk glastavle passer godt ind flere steder som bl.a. arbejdspladsen, receptionen, direktionskontoret, konferencerum, mødelokaler, i institutioner men også i det private hjem. Tavlen er praktisk, da den kan anvendes som opslagstavle. Hos JENSENplus har du mulighed for at få langtidsholdbare magnetiske glastavler fra Lintex. En magnettavle fra Lintex byder på utrolig høj kvalitet, 30 års garanti- og er både slag- og ridsesikre. Lintex magnettavler indbyder til leg med farver og former og kan med fordel bruges som en aktiv del af kontorindretning.

Tavler og whiteboards med akustiske funktioner

Flere virksomheder vælger at kombinere den praktiske tavle og whiteboard med en akustisk løsning. Den praktiske løsning, hvor du har både whiteboard og støjreducerende filt kombineret i ét møbel, er en yderst holdbar løsning til kontorindretning. Kombinationen af akustik og tavle kan bruges som rumdeler mellem skriveborde. Du har også mulighed for at stille tavlen ind i mødelokalet, hvor lyden effektivt vil blive opfanget af den bløde filt. Se fx Abstractas funktionelle løsning ”Alumi Combi”, hvor det også er muligt at lege med farvevalget.

Sådan rengør du din tavle eller dit whiteboard

Du får størst glæde af din tavle eller dit whiteboard med et rense- og tilbehørssæt. For at sikre den bedste pleje samt lang levetid til dine whiteboards og tavler, er det nødvendigt, at du renser og afvasker gamle tusch-streger. Hvis uheldet er ude, og dine tuschstreger har sat sig fast, kan du prøve at tegne ovenpå de eksisterende streger. Derefter lader du de nye streger sidde et par minutter, hvorefter du prøver at fjerne stregerne med en blød klud eller en tavlevisker. Et andet fif er, at du forsigtigt tørrer tavlen af med en mild sæbevandsblanding, som du sprayer på tavlen og visker af med en microfiberklud.

Opsætning af nye tavler og whiteboards

Før du monterer din nye tavle eller whiteboard, er det vigtigt, at du har læst brugsvejledningen, så du sikrer, at monteringen sker efter de anviste retningslinjer. Ofte kræver opsætning af tavler og whiteboards få redskaber som:

– Tommestok med indbygget vaterpas

– Skruetrækker

– Boremaskine

– Skruemaskine

Udgangspunktet for en funktionel tavle eller et funktionelt whiteboard er, at tavlen eller whiteboardet er 100 % i vatter og stabilt. Du kan lette dit arbejde, hvis du måler skruernes afstand på tavlens bagside. Derefter finder du placeringen, som din tavle skal have og sætter to prikker, som flugter med en lige linje. Ofte skal tavler og whiteboards hænges op ved hjælp af rawplugs, som kræver en boremaskine. Udfører du ophængningen korrekt, er du sikret god stabilitet og lang holdbarhed.

Brug for hjælp til tavler og whiteboards?

Vidste du, at vi hos JENSENplus har egne montører, som er eksperter i opsætning af tavler og whiteboards? Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker hjælp til opsætning, farvevalg og mål – eller hvis du er på udkig efter en bestemt løsning. Måske ønsker du at finde ud af, hvordan en kombination af tavle og akustisk beklædning kan hjælpe dig i hverdagen?

Kontakt os

Send os en mail, og vi vender hurtigst muligt tilbage.