Belysning og lamper til erhverv

Der findes et enormt udvalg af lamper til erhverv og arbejdspladser. Vi har samlet forskellig inspiration til dig om bl.a. gulvlamper, loftlamper, bordlamper, væglamper og pendler i adskillige afskygninger. Lamper til erhverv kan både omfatte runde, skarpe og geometriske lampeformer samt klassiske og eksperimenterende lampedesigns.

Lampetyper og belysning til erhvervsindretning

Bordlamper til arbejdspladsen

Bordlamper tilbyder flere anvendelsesmuligheder i erhvervsindretningen. Gør mørke hjørner og overflader mere levende og indbydende med en smuk bordlampe.
Det er vigtigt, at din arbejdsstation tilbyder skarp og direkte belysning. En god bordlampe til arbejdspladsen medvirker til øget koncentration. Når du leder efter en ny bordlampe til arbejdspladsen, så hold øje med, om bordlampen kan justeres i lysstyrken og vinkles efter behov på dit skrivebord. Bordlampen skal have den perfekte kombination af et fokuseret arbejdslys, som samtidig ikke blænder dig.

Et tidløst design fra Vipp, som aldrig går af mode og giver et fokuseret arbejdslys til store og små opgaver

Dekorative bordlamper

En dekorativ bordlampe giver indretningen opsigtsvækkende fornyelse. Oplev hvordan designeren leger med bordlampens formsprog og nyd synet af en nærmest skulpturel installation med lys. Dekorative bordlamper fås i alverdens afskygninger med et kontrastfyldt udtryk eller et feminin twist. En dekorativ bordlampe egner sig ofte godt til entréen eller loungeområdet, hvor den kan placeres på en skranke, et stuebord eller en reol.

Dekorativ bordlampe med form af glas ’Cosy In Grey’ – fra Muuto

Klassiske bordlamper

En klassisk bordlampe har et nærmest herskabeligt udtryk, som emmer af eksklusivitet. Klassiske bordlamper går aldrig af mode, og vil også pryde indretningen om 20 år. Derfor kan det betale sig at investere i gedigent design med lang levetid.

Den klassiske bordlampe passer ind alle steder, uanset om din virksomhed ligger i en herskabsvilla eller et funkispræget arkitekttegnet hus. En klassisk bordlampe kan derfor styles med stort set alt og vil bidrage med et behageligt blidt lys.

Gravity har en klassisk skærm af stof, hvilket sikrer, at lyset bliver fordelt jævnt ud i rummet. Skal stofskærmen rengøres, kan det klares med en klassisk fnugrulle. 

Loftlamper til loungeområdet

En loftlampe er uundværlig i forbindelse med belysning til erhverv. Loftlamper spreder et behageligt lys ud i rummet, og er derfor nem at placere over kantinebordet, i store mødelokaler eller i loungemiljøer. Gør fx loungeområdet indbydende med svævende loftlamper.

I de seneste par år er loungeområder blevet utrolig populære, som et afslapningsområde, hvor et velfortjent hvil er tilladt. Lad loungeområdet blive fuldført med svævende loftlamper i opsigtsvækkende design. Loftlamper til loungeområder skal give et hyggeligt uformelt lys, som emmer af afslapning og skaber en hyggelig oase.

Loftlampe fra GUBI

Loftlamper til kantineområdet

En optimal loftlampe til kantineområdet giver et behageligt lys, som hverken blænder eller forstyrrer udsynet til de personer, som sidder overfor. Før der vælges loftlamper til kantineområdet, er det en god ide at overveje, om lampen er rummets eneste lyskilde.

Hvis der er flere lamper i rummet, vil medarbejderne få størst glæde af en pendel med lysindfald rettet direkte mod bordet, som har en lampeskærm i et ikke transparent materiale. I forhold til at reducere støjniveauet i kantineområde, findes der akustiske lamper, som indfanger unødvendig støj – som fx denne lampe ’Under the Bell’ fra danske Muuto.

Under the Bell fra Muuto

Gulvlamper til receptionsområder og afslappende oaser

En god gulvlampe sørger for at bidrage med et blødt lys, som giver optimale forhold til læsning, afslapning eller som hyggebelysning i venteværelser eller receptionsområder.

Gulvlamper fås med og uden dæmp og ligeså med fast og bøjeligt stel. Ofte har gulvlamper et fleksibelt design, der tillader, at du kan justere gulvlampens lys efter behov.

Gulvlamper kan også bruges til at pryde indgangspartiet i virksomheder og være en del af selve identiteten. En uundgåelig klassiker inden for gulvlamper er AJ Floor, som produceres af Louis Poulsen. Tidløst design som klæder alle rum, og har et koncentreret men samtidig behageligt lys.

Arne Jacobsen gulvlampe fra Louis Poulsen

Skulpturelle og opsigtsvækkende lamper til erhverv

Der kan også anvendes gulvlamper og standerlamper som skulpturelle lyskilder i forbindelse med indretning til erhverv. Det kan bl.a. være med til at understøtte et kreativt miljø, eller bidrage som et beundringsværdigt element hver dag, når medarbejderne går forbi. Bryd den traditionelle forestilling om, hvordan en lampe skal se ud. Vi har samlet et par sjove lamper til dig, som helt sikkert vil vække opsigt – uanset hvilket rum de placeres i.

Blooper fra Please Wait To Be Seated. Anderledes bordlampe der ikke umiddelbart synes som en lampe.

Planet Lamp fra Please Wait To Be Seated. En nærmest kunstnerisk lampe, som ved første øjekast synes som et maleri på væggen.

 Enigma fra Louis Poulsen. Det ikoniske lampedesign leder tanker ud mod fjerne galakser og flyvende ufoer. Placer lampen i et rum med højt til loftet og lad det fine lys folde sig ud i rummet.

Har du en konkret forespørgsel på en lampe, eller skal du bruge lamper til en større møbelindretning, er du altid velkommen til at tage kontakt til JENSENplus. Vores fornemmeste opgave er at inspirere- og lede dig igennem et farverigt univers af fantastiske lamper.

Kontakt os

Send os en mail, og vi vender hurtigst muligt tilbage.

Privacy Preference Center

Essentielle

Disse cookies er et krav for at siden fungerer.

PHPSESSID, GDPR[ALLOWED_COOKIES], GDPR[CONSENT_TYPES], SPU_BOX_332

Analytics

Disse cookies er for at vi kan lave analyser og statistikker for hvordan de besøgende benytter siden. Bruges hovedsagligt til at optimere brugeroplevelsen.

_ga, gat_gtag_UA, _gid
Disse cookies er for at vi kan lave analyser og statistikker for hvordan de besøgende benytter siden. Bruges hovedsagligt til at optimere brugeroplevelsen.

Close your account?

Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?