Akustiske løsninger til kontor og erhverv
Sådan skaber du god akustik i virksomheder
Hos JENSENplus oplever vi, at akustik er et vigtigt emne i forhold til indretning af kontormiljøer, da 4 ud af 5 medarbejdere har støjgener på arbejdspladsen fra bl.a. telefonsamtaler, dialog mellem kollegaer og dårlig rumklang/akustik i åbne kontormiljøer.
Disse daglige påvirkninger kan på sigt give alvorlige konsekvenser som:
– Højt sygefravær
– Nedsat koncentrationsevne
– Dårlig medarbejdertrivsel
– Ringe performance
Det er meget individuelt, hvordan vi hver især oplever støj og bliver påvirket af dårlig akustik. Det hænger sammen med, at vi har forskellig høreevne, stressniveau og lydfølsomhed. Hvis der forekommer meget baggrundsstøj i løbet af en arbejdsdag, kan det være vanskeligt at høre samtaler og dialoger mellem kollegaer, hvilket kan være trættende og opslidende, hvis det står på i en længere periode.
Den gode akustik i kontormiljøer skabes ved at indrette miljøer og rum, hvor der er plads til koncentrationskrævende arbejde, vidensdeling og dialoger. Derfor er det altid væsentligt at vurdere hver enkelt medarbejders behov for koncentration og kommunikation for at skabe det bedste psykiske arbejdsmiljø. Det er muligt at måle de fysiske forhold i forbindelse med indretningsprojekter, for derved bedre at kunne tilbyde de korrekte indretningsløsninger, som sikrer gode akustiske forhold og arbejdsvilkår.
Forbedre akustikken ved at Indrette med støjdæmpende æstetiske løsninger
Hos JENSENplus undersøger vi altid det generelle lydniveau grundigt, før vi tilbyder ideelle støjdæmpende møbelløsninger. Vores fokus er ikke kun at skabe god akustik, men også en flot æstetik, som er indbydende og klæder rummet samt giver karakter. Åbne kontormiljøer stiller krav til møbelindretning, da der både skal være plads til fordybelse og kommunikation mellem medarbejdere. Vi har hos JENSENplus mange års erfaring med at skabe god akustik, og vi ved, at udgangspunktet for at sikre god medarbejdertilfredshed, starter med en funktionel plan for rumdisponering.
Derfor har vi mulighed for at hjælpe dig med:
– Stilleområder og stillerum, hvor der er plads til fordybelse og stor koncentration
– Akustiske isolerede områder som fx møderum og projektrum
– Loungeområder som kan bruges til uformelle mødestationer
– Lydtætte printerrum