WENDELBO

wendelbo sofa

Wendelbo – familiens passion siden 1955

Den familieejede møbelvirksomhed Wendelbo er en lille solstrålehistorie om en familie, der gennem tre generationer har videreført designarven med stor succes. Familien har altid haft en stærk passion for design, som de har ønsket at vise frem til hele verden – og det har de gjort. Den helt store kærlighed har Wendelbo til polstrede kvalitetsmøbler, hvor design og funktion går op i en højere enhed. Det skal både være smukt at se på og fantastisk at anvende. Wendelbo kombinerer danske designtraditioner med innovation og sans for morgendagens efterspørgsel. På den måde skaber Wendelbo tidssvarende møbler med tydelige referencer til dansk designs storhedstid. Møblerne er let genkendelige, og de har hver og én en identitet og sjæl, som er ganske unik og beundringsværdig på alle måder.
Wendelbos erfaring rækker helt tilbage til 1955, hvor det hele begyndte i Århus. Wendelbo er altså efterhånden en garvet spiller i marken, og de mange oplevelser virksomheden har haft, har oparbejdet en kvalitet og en sans for detaljen, som kun de færreste kan prale med. Wendelbo har i årenes løb ekspanderet kraftigt, og de har opnået enormt stor succes både på nationalt og internationalt plan. Møblerne produceres i dag i Vietnam, hvilket i høj grad har været med til at skabe den store succes i udlandet.

Lobby – bløde former og en skarp profil

wendelbo lobby

Lobby fra Wendelbo har et helt særligt udtryk i form af de flotte runde former, der byder enhver hjerteligt velkommen. Stolen står på en måde i fantastisk kontrast til sig selv pga. de bløde former der modsvares af en skarp profil med rene linjer. Den behagelige og indbydende stol er helt fantastisk at sidde i – ligesom en stol skal være! Lobby fås også som en dobbeltvariant, hvor sædet er udvidet, og der er plads til to.

Chill – minimalistisk og hyggelig

chill wendelbo

Chill er en minimalistisk lænestol, som er designet af 365° North for Wendelbo. Stolen repræsenterer det moderne og minimalistiske i kombination med det varme og hyggelige. Stolen har en fremragende komfort, og den er svær at komme fra, når først du har sat sig i den. Chill fås som ”low-back” og ”high-back”, hvor forskellen ligger i stolens højde og dybde.

Wendelbo – flot design og god komfort

wendelbo peak

Weldelbo formår på en ganske særlig måde at træde ind i et univers, der kombinerer det visuelle med komfort og funktion. Familiens passion siden 1955 har ført dem til hvor de er i dag – blandt Danmarks førende inden for design af kvalitetsmøbler. Wendelbo har formået at holde fast i danske designtraditioner og det gode håndværk på trods af skiftende tendenser inden for møbeldesign. Dertil tilføjer de løbende innovative elementer, der gør møblerne tidssvarende og opdaterede. Wendelbos møbler kan både anvendes af private og virksomheder – hvis blot du har smag for design og komfort, så er Wendelbo det rette valg for dig.

3 gode grunde til at vælge møbler fra Wendelbo

  • Wendelbo kombinerer design og komfort som ingen andre
  • Wendelbo er inspireret af gammelt dansk håndværk, som kombineres med innovation og nytænkning
  • Wendelbo har en spændende historie bag sig, og det samme har hvert enkelt møbel

Vi har også et alternativ – WON

WON designer produkter, som på mange måder er i stil med Wendelbos. Har du lyst til yderligere inspiration, kan du læse om WON her.

Kontakt os

Send os en mail, og vi vender hurtigst muligt tilbage.