Klassikere fra Vitra

vitra

Vitra – mød filosofien bag det anerkendte brand

Vitra er fra Schweiz, og har rødder tilbage til 1953. Det anerkendte brand har gennem tiden arbejdet sammen med verdenskendte designere som bl.a. ægteparret Eames og Verner Panton, og sammen har de skabt nogle af nutidens største klassikere. Vitra forsøger igennem deres møbeldesign at forbedre indretningen i både hjem, kontormiljøer og offentlige institutioner. Vitra har stort fokus på at kombinere teknik med konceptuel erfaring og designernes visuelle kreativitet. Det er Vitras ønske at blive ved med at skubbe til opfattelsen af- og mulighederne for møbeldesign ved at vække nysgerrigheden og skille sig markant ud i møbelbranchen.

Eames Chair DSR – en ægte klassiker fra 1950

vitra stol
De fleste kender de anerkendte designere Charles og Ray Eames, som er designerne bag denne plastikstol. Stolen er den første masseproducerede plastikstol, som på trods af sine snart 70 år på bagen stadig er på højeste mode. Stolen blev oprindeligt produceret i glasfiber, hvilket ikke er et genanvendeligt materiale, og derfor er Vitra gået over til at producere stolen i polypropylen, som er et miljøvenligt materiale der både er holdbart, robust og yderst komfortabelt. Faktisk er det imponerende, at en plastikstol kan være så komfortabel og robust, og derfor er den også særligt velegnet til erhverv, hvor den kan bruges som kantinestol, caféstol, mødestol eller lignede.

Eames Lounge Chair – blandt verdens mest komfortable lænestole

lounge chair fra eames
Uden at love for meget kan vi godt sige, at Eames Lounge Chair er blandt verdens mest komfortable lænestole til dags dato. Lænestolen dukkede op i 1956, hvor Charles og Ray Eames begyndte sine eksperimenter med formspændt krydsfinér. Designet og udtrykket i stolen er meget anderledes fra mange andre traditionelle lænestole, hvilket skyldes kombinationen af materialerne og det helt særlige udtryk i træets årer. Eames Lounge Chair er design og komfort fra absolut øverste hylde! Stolen kan anbefales både til private og erhverv. Uanset om du køber stolen hjem til eller til arbejdspladsen, så bliver du helt sikkert mødt af jubel og evigt taknemmelige familiemedlemmer eller arbejdskollegaer.

Vitra – 50 års erfaring med udvikling af kontormøbler

møbler fra vitra
Vælger du et kontormøbel fra Vitra, kan du se frem til stor ekspertise, hvor samtlige kontormøbler skabes ud fra et innovativt, funktionelt og æstetisk perspektiv. Vitra tager højde for nutidens krav til kontormiljøet, og skaber møbler som indkapsler virksomheders identitet. Vitras møbeldesign har altid fokus på at øge medarbejdernes motivation og effektivitet.

Unikke møbler til private og erhverv

verner panton fra vitra
Mange af Vitras møbler er med tiden blevet klassikere i både det private hjem og i erhverv. Møblernes høje status inden for dansk design er i den grad berettiget, og det har både private forbrugere og virksomheder fået øjnene op for. Møblerne er alsidige, og de falder ganske naturligt ind i indretningen – og så er der naturligvis holdbarheden og komforten, som er helt i top. Disse kvalitetsdimensioner gør møblerne yderst populære, og derfor kan du trygt vælge møbler fra Vitra, når du skal indrette dit hjem eller din arbejdsplads.

Tre gode grunde til at vælge møbler fra Vitra