Million

million møbler

MILLION – Et ungt brand med masser af erfaring

MILLION er en ung designvirksomhed, som blev etableret i 2015 af to designere, Claus Jakobsen og Jens Kajus. De to herrer har en masse erfaring i møbelbranchen, som tydeligt kan fornemmes i brandet, MILLION, som de sammen har skabt. Intet er overladt til tilfældighederne, og hvert eneste design er gennemtænkt ned til den mindste detalje. På den måde skaber MILLION historisk design, som på alle måder udstråler eksklusivitet.
Møblerne er meget alsidige, for på den måde kan de anvendes både i det private hjem, i virksomheder, restauranter og så videre. Det samme gælder virksomhedens belysningsprodukter og øvrige interiør. Deres designs skal kunne indgå i en hvilken som helst konstellation, uden at de virker malplacerede – tværtimod. De skal give rummet nerve, og de skal kunne mærkes. MILLION kombinerer den nordiske stil med deres egne forestillinger om, hvad de har lyst til at designe. Det betyder, at den traditionelle stil bliver brudt på en interessant måde, som differentierer MILLION fra mange andre designvirksomheder. Kvalitet er ligeledes et område, som MILLION prioriterer meget højt. Virksomheden har et tæt samarbejde med alle parter, der er en del af processen, når et produkt skal fremstilles. På den måde er MILLION helt sikre på, at de leverer den bedste kvalitet til kunden hver eneste gang.

MIES dining table – “less is more”

mies dining table million
Den anerkendte arkitekt Ludwig Mies Van Der Rohe utalte engang det berømte citat ”less is more”. Netop det citat har været inspirationskilden til MILLIONS design af Mies dining table, hvor navnet også stammer fra. Det minimalistiske bord kombinerer horisontale og vertikale linjer i en stringent udformning, der simpelthen bare er smuk. Bordet fås i forskellige størrelser, forskellige materialer og forskellige farver, alt efter hvad du ønsker. Hvis du ønsker at få oplyst de mange forskellige varianter, så må du endelig kontakte os hos JENSENplus.

CORONA Hook – tre i én

corona hook million
CORONA Hook fra MILLION er en minimalistisk og smart knag, som fungerer på tre måder på én og samme tid. På den bagerste del af knagen kan du hænge en bøjle, på den midterste del kan du hænge en taske eller lignende, og på ”hele” knagen kan du hænge en jakke. CORONA Hook er fremstillet af aluminium, hvorefter det er anodiseret, hvilket gør den enormt robust og modstandsdygtig overfor slitage. CORONA Hook fås i fem forskellige farver, så du har mulighed for at tilpasse den til lige netop din indretning.

MILLION – Tidløst og alsidigt design af gode materialer

million design og møbler

Tre gode grunde til at vælge design fra Million